Hvad forsoger din hest at fortaelle dig?
Heste taler med kroppen: med orer, hoved, mund, hale og kropsholdning. Dette afsnit hjaelper dig med at laere at observere, ikke at laese tanker. Et enkelt signal kan betyde flere ting; det er kun konteksten og kombinationen af signaler, der giver dig en retning.
Laes kombinationen: orer, mund, hals og hale
Et enkelt signal fortaeller dig kun lidt. Billedet viser sig kun, nar du laeser orer, ansigt, hals, hale og hele kropsholdningen sammen, og vejer det mod situationen og mod, hvad der er normalt for netop denne hest. Nedenfor er nogle eksempler pa, hvordan de samme enkelte signaler kan betyde meget forskellige ting.
Orer fremad
Begge orer peger fremad, mod noget foran hesten. Det viser opmaerksomhed, ikke automatisk glaede.
Opmaerksomhed og interesse for noget forude, som en lyd, en person eller foder. / En positiv forventning, for eksempel nar foder eller en velkendt person naerer sig. / Skaerpet opmaerksomhed pa noget nyt eller uventet, som kan vippe over i en forskraekkelse.
Orer fremadHovedet hojt
Hovedet gar op og halsen strakkes. Ofte vagtsomhed eller spaending, nogle gange bare et kig i det fjerne.
Vagtsomhed: hesten har set eller hort noget og vurderer, om det er farligt. / Ophidselse eller forventning, for eksempel nar flokkammerater drager af. / Under sadlen kan et hojt hoved haenge sammen med spaending, ubalance, ubehag eller for kraftige hjaelpere.
Hovedet hojtSlikke og tygge
Hesten slikker sig om laeberne og laver tyggebevaegelser uden foder. Ofte efter et anspaendt ojeblik, ikke bare underkastelse.
Ofte lige efter en anspaendt eller usikker situation, nar hesten skifter fra spaending til mere afslapning. / Muligvis resultatet af en tor mund fra stress, der bliver fugtig igen ved afslapning. / Nogle gange bare en reaktion pa smag, stov eller spyt.
Slikke og tyggeHalepiskning
Halen slar skarpt eller gentagne gange. Det kan vaere fluer, men ogsa irritation, spaending eller smerte.
Jager fluer eller lindrer en kloe, saerligt i den varme saeson. / Irritation eller utalmodighed, for eksempel ved gentagne hjaelpere eller beroring. / Spaending eller smerte: meget haard halepiskning er en af adfaerdene i ridden horse pain ethogram.
HalepiskningOrerne
Orerne bevaeger sig hurtigt og vender sig mod det, der har opmaerksomheden. Deres stilling fortaeller mest, hvor hesten er fokuseret, ikke umiddelbart hvordan den har det.
-

Orer fremad
Begge orer peger fremad, mod noget foran hesten. Det viser opmaerksomhed, ikke automatisk glaede.
-

Orer til siden eller afslappede
Orerne haenger lost til siden. Ofte et tegn pa hvile, nogle gange pa at blunde, nogle gange pa ikke at have det godt.
-

Orer bagud
Orerne vender bagud. Det kan vaere at lytte, koncentration, tvivl eller begyndende irritation.
-

Orer helt flade i nakken
Orerne ligger stramt og fladt mod halsen. Som regel en tydelig advarsel, men det kan ogsa haenge sammen med smerte.
Hoved og hals
Hovedets hojde haenger sammen med spaending og opmaerksomhed, men far kun mening sammen med ansigtet og situationen.
Mund og ansigt
Munden, laeberne og tyggebevaegelser viser spaending eller afslapning. Nogle bevaegelser, som at slikke og tygge, bliver ofte fejltolket.
-

Afslappet underlaebe
Underlaeben haenger lost og nogle gange lidt nedad. Som regel afslapning eller at blunde.
-

Anspaendt mund
Munden og mulen er stramme, og laeberne kan vaere sammenknebne. Ofte spaending, ubehag eller smerte.
-

Slikke og tygge
Hesten slikker sig om laeberne og laver tyggebevaegelser uden foder. Ofte efter et anspaendt ojeblik, ikke bare underkastelse.
-

Gabe
Hesten abner munden vidt i et langsomt gab. Betydningen er nuanceret: det kan haenge sammen med afslapning, men ogsa med spaending eller ubehag.
Halen
Halen bevaeger sig pa grund af fluer, men ogsa ved irritation, spaending eller smerte. Det er bevaegelsens karakter og konteksten, der goer forskellen.
Lyde og vejrtraekning
Heste laver lyde med deres vejrtraekning. Den skarpe alarmfnysning og den bloede, rytmiske snofte betyder ikke det samme.
Krop og vedligeholdelse
Daglig adfaerd som at skrabe, rulle, hvile og sove er som regel normalt, men kan i visse kombinationer pege pa ubehag.
-

Skraben
Hesten skraber et forben over jorden. Ofte utalmodighed eller frustration, nogle gange et tegn pa mavesmerter.
-

Rulning
Hesten laegger sig ned og ruller over ryggen. Som regel normal komfortadfaerd, men voldsom, gentaget rulning kan vaere kolik.
-

Hvile og sovn
Heste blunder staende og sover i korte perioder. For rigtig dyb sovn skal de nu og da laegge sig helt ned.
Social adfaerd
Heste er flokdyr. Meget af deres adfaerd giver kun mening i sammenhaeng med gruppen og baandene indbyrdes.
Forsvar, trusler og angst
At true, bide, sparke, flygte og fastfryse er kommunikation eller overlevelse, ikke darlig karakter. Angst eller smerte spiller ofte en rolle.
-

Trusselgestus
En advarsel uden kontakt: flade orer, en strakt hals eller en truende bevaegelse. Skal skabe afstand.
-

Bideadfaerd
Fra napperi og smanapper til et rigtigt bid. Betydningen spaender fra leg og faelles pelspleje til forsvar, angst eller smerte.
-

Sparketrussel
Et haevet eller spaendt bagben som en advarsel. Som regel forsvar eller skabelse af afstand.
-

Flugtreaktion
At springe bort, skye til siden eller stikke af. Hesten er af natur et flugtdyr og reagerer pa det, den opfatter som en trussel.
-

Fastfrysning
Hesten stivner og star ubevaegelig. Det er ikke altid ro; det kan vaere hoj spaending eller hjaelploshed.
Stress og smerte
Stress og smerte viser sig sjaeldent i et enkelt tegn. Det handler om monstre og om forandring i forhold til det normale. Adfaerd alene stiller ikke en diagnose.
-

Stresssignaler
Ikke et enkelt signal i sig selv, men et monster: blandt andet synligt hvidt i ojet, hojt hoved, godning, svedning og det ikke at falde til ro.
-

Smertesignaler
Heste skjuler af natur smerte. Der findes validerede skalaer for ansigtet og for adfaerd under ridning, men adfaerd alene stiller ikke en diagnose.







